Baggrund:

I 2023 indledte Kristina Schou Madsen, Koldings dedikerede ultraløber, et lokalt initiativ ved navn Kolding Half. Vi er både glade og beærede over at dette fantastiske tiltag blev en del af Nordic Medias kundeportefølje, da Kolding Half er meget mere end bare et løb. Det er et projekt skabt med passion, forkærlighed for fællesskaber samt visionen om at skabe en positiv indvirkning på Koldings lokalsamfund.

Bag Kolding Half ligger Kristinas brændende ønske om at bidrage til udviklingen og trivslen i Kolding. Projektet er fundamenteret i hendes dybe forbindelse til byen og hendes ønske om at skabe en årlig begivenhed, der ikke kun fremmer sundhed og fitness, men også styrker fællesskabet og samhørigheden indbyggerne imellem.

Samarbejdet:

Kolding Half 2023 markerede begyndelsen på en spændende rejse, med Nordic Media som partner. Et af projektets absolutte hjørnesten er at sprede budskabet om Kolding Half i lokalsamfundet – og ud over byens grænser.

Som en integreret del af markedsføringsindsatsen for Kolding Half 2023, havde Nordic Media en central rolle i at designe og implementere strategier. Vores fokus var at udbrede budskabet og kendskabet til arrangementet samt tiltrække deltagere på både lokalt og nationalt plan. Vores indsats omfattede en dedikeret tilgang, der spændte fra digital markedsføring til brandinginitiativer og lokal PR.

Med vores dedikerede ekspertise og fokus på at gøre os umage, håber vi på en fortsat vækst og succes for Kolding Half og dens mission om at skabe en inspirerende og mindeværdig begivenhed for Koldings lokalsamfund.